Bach Bolig

Datapolitik:

 


Bach Bolig er underlagt persondataloven/databeskyttelsesloven og persondataforordningen, hvilket bl.a. betyder, at Bach Bolig er forpligtet til at oplyse dig om, hvilke af dine personoplysninger Bach Bolig behandler, samt hvilke rettigheder du har i forbindelse hermed.

1. Dataansvarlig

Bach Bolig, CVR-nr. 38058982, Hulgårdsvej 18, 3300 Frederiksværk, telefon 2750 4008, e-mail dorte@bachbolig.dk, er dataansvarlig.


2. Personoplysninger og formål

I forbindelse med køb og salg af bolig, herunder besvarelse af henvendelse fra mulige købere og sælgere, tilmelding til Bach Bolig’s køberkartotek samt i forbindelse med vurdering af ejendomme eller såfremt du indgår et samarbejde med Bach Bolig, har Bach Bolig i nødvendigt omfang behov for at behandle og opbevare følgende kategorier af oplysninger:


 Navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer
 Personnummer/CPR.nr.
 Kontonummer
 Kopi af sygesikringsbevis og kørekort eller andet billede-ID
 Økonomiske oplysninger


Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt i overensstemmelse med databeskyttelsesloven/persondataloven og persondataforordningen.

Bach Bolig’s behandlingsgrundlag udspringer af både den legitime interesse, jfr. artikel 6 (1) (f) i persondataforordningen, som Bach Bolig har i at behandle og opbevare kundedata, samt nødvendigheden heraf for at kunne gennemføre ejendomshandler, vurdere kunders ejendomme, finde boliger til kunder, besvare kundehenvendelser samt tilmelde kunder til køberkartoteket.

Derudover udspringer behandlingsgrundlaget af, at Bach Bolig i forbindelse med hvidvaskloven er forpligtet til at indsamle og opbevare sygesikringsbevis og pas, kørekort eller andet billed-ID, jfr. artikel 6 (1) (c) i persondataforordningen.

Bach Bolig kan endvidere behandle oplysninger om CPR-nr., når der er behov for at sikre en entydig identifikation af dig, eller såfremt behandlingen kræves i forbindelse med kommunikation med offentlige myndigheder, herunder særligt tinglysningsretten, jfr. databeskyttelseslovens regler om behandling af CPR-nr.

Såfremt du indgår i et samarbejde med Bach Bolig, har Bach Bolig en legitim interesse, jfr. artikel 6 (1) (f) i persondataforordningen, i at behandle nødvendige personoplysninger om dig.


3. Modtagare og behandlere af personoplysninger

Dine personoplysninger behandles udelukkende af Bach Bolig, medmindre anden brug følger af henvendelsens natur eller opgavens art. Dine oplysninger vil i nødvendigt omfang eksempelvis blive videregivet til offentlige myndigheder, sagens parter og rådgivere. Dit CPR-nr. vil blive videregivet til tinglysningsretten i forbindelse med eventuel tinglysning.


Dine personoplysninger kan også blive videregivet til vores samarbejdspartnere og databehandlere, såfremt videregivelsen er formålstjenestelig eller nødvendig for Bach Bolig’s behandling af din sag.


4. Adgang til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning eller indsigelser

Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer Bach Bolig har registreret om dig. Ønsker du det, udleverer Bach Bolig en elektronisk kopi af de indsamlede oplysninger.


Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du har derudover ret til at kræve registrerede personoplysninger om dig berigtiget eller slettet eller behandlingen heraf begrænset. Såfremt du under sagens behandling, gør indsigelser mod Bach Bolig’s behandling af dine oplysninger, eller anmoder om sletning eller begrænsning af oplysninger, som er nødvendige for behandling af sagen, jfr. pkt. 2, vil Bach Bolig ikke længere kunne behandle sagen og sagen vil blive afregnet iht. de indgåede aftaler.


Der kan efter persondataforordningen være konkrete situationer, hvor Bach Bolig ikke er forpligtet til at efterkomme ovenstående rettigheder.

Hvis du ønsker (1) indsigt i, (2) berigtigelse eller sletning af de personoplysninger, som er registreret om dig hos Bach Bolig, eller (3) begrænsning af behandling af de registrerede personoplysninger eller (4) har du andre indsigelser, skal du rette henvendelse til dorte@bachbolig.dk eller telefon 27 50 40 08.


5. Dataportabilitet

Du har i visse tilfælde ret til at få udleveret eller overført dine personoplysninger til en anden dataansvarlig.


6. Varighed af opbevaring

Personoplysningerne i forbindelse med køb og salg af ejendomme vil blive opbevaret forsvarligt i 10 år fra sagen er arkiveret. Dette er bl.a. med henblik på opfyldelse af bogføringsloven samt håndtering af eventuelle ansvarssager.

Oplysninger om mulige købere: Såfremt der ikke indgås en købsaftale, slettes oplysningerne 6 måneder efter seneste aktivitet (via telefon, mail eller app).

Mulige sælgere: Såfremt der ikke indgås en formidlingsaftale, slettes oplysningerne 1 år efter sidste aktivitet.

Oplysninger i køberkartoteket slettes efter 6 måneder, medmindre du bekræfter, at oplysningerne skal opbevares i yderligere 6 måneder.

Kopi af sygesikringsbevis og kørekort eller andet billede-ID opbevares af hensyn til hvidvaskloven i 5 år fra modtagelsen.

Personoplysninger om samarbejdspartnere, opbevares i 6 måneder efter samarbejdet er ophørt.


7. Klage
Du har mulighed for at klage over behandlingen af personoplysninger.

Klage indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk.


Revideret 20.05.2018.


Tlf. 2750 4008 Mail: dorte@bachbolig.dk CVR: 38058982

Hulgårdsvej 18, 3300 Frederiksværk

 

Dorte Bach-Danielsson

 

Ejendomsmægler, MDE

 
 
 
 

© Copyright 2018 Bach Bolig