bolig

Hanehovedvej 143 , 3300 Frederiksværk

Smiley face

Download dokumenter :


Salgsopstilling

Energimærke

Idyl - tæt på fjorden!

 

Det er ren og skær idyl du finder på ejendommen her, det bemærker du straks, når du ankommer til ejendommen. Gårdspladsen er belagt med pigsten og haven er en fryd for øjet.


Ejendommen der er stråtækt, er opført med 3 længer og er holdt i en rolig gul nuance og står meget stilrent med de brunmalede bondehusvinduer og bindingsværk.


Når du træder ind i den store klinkebelagte entré, ser du med det samme, at her er tale om et ualmindeligt dejligt sted. Ejendommen er i god vedligeholdt stand og er igennem årene restaureret med respekt for det oprindelige. Her finder du et meget stort soveværelse. Rummet ville egne sig til evt. hjemmekontor/klinik, da det har separat indgang fra gårdspladsen.


Et helt fantastisk badeværelse med separat toilet og wellness-afdeling med gulvvarme, holdt i pudsede vægge i cremefarvede nuancer og med italienske klinker på gulvet. Her er synlige spær i loftet og detaljer som specialdesignede badeværelsestilbehør i massiv messing designet af David Marshall. Du føres videre ind i den ene stue der har loft til kip og fritlagte hanebånd. Du har fra dette fantastiske rum desuden udgang til haven og den store terrasse der er belagt med smukke ølandsbrud.


Derudover er der endnu en stor stue der har brede fyrretræsplankegulv og som i dag, grundet dens beliggenhed ved siden af køkkenet, benyttes til spisestue. Her er god plads til at samle familie og venner i dette pragtfulde rum. Fra spisestuen er der nedgang til et pragtfuldt køkkenalrum med loft til kip og brændeovn. Køkkenlågerne er i stil der passer til rummet og marmorbordpladen er både smuk og praktisk. Derudover er der i væggen indbygget ovn samt låge til microovn, og under den store smedejernsemhætte er der kogeplads med både gas, grill og keramiskeplader. I køkkenet finder du desuden en dør til et viktualierum, hvor der er plads til de hjemmesyltede krukker m.m. Fra køkken endvidere indgang til bryggers/entre med separat indgang.


På husets 1. sal har du endvidere 2 store og hyggelige værelser med loft til kip. Endvidere har du mulighed for at udvide boligarealet da loftet på den ene længe ikke er udnyttet.


Ejendommens parklignende have er et kapital for sig selv med de mange flotte træer og buske der blomstrer i et væld af farver. Her er etableret flere små terrasser, så du altid kan finde dig en god hyggeplads, hvad enten det er i solen eller skyggen. Gangstier fører dig rundt i haven som om man er på oplevelse og et stort havebassin skaber en afslappet stemning.


Ejendommen har efter energimærket er udarbejdet fået installeret varmepumpe.


Hvis du tænker, at denne sjældne udbudte ejendom, er stedet hvor du vil leve og bo, så skynd dig at bestille en fremvisning allerede i dag.

SAGSNUMMER

D B-D-000134

TYPE

VILLA

KONTANTPRIS

2.695.000 kr.

UDBETALING

135.000 kr.

EJERUDGIFT PR. MD.

3.547 kr.

BOLIGAREAL

155 m2

KÆLDER

0 m2

BYGGEÅR

1829 / 1976

ANDRE BYGNINGER

60 m2

GRUND

1.685 m2

ENERGIMÆRKE

F

Dorte Bach-Danielsson

Ejendomsmægler, MDE

 

Tlf. 27 50 40 08

© Copyright 2018 Bach Bolig